Analog Meetup

Saturday  30 June  2018  10:00 AM    Saturday  30 June  2018 2:00 PM
Save Saved
Last update 01/07/2018
  483

I en verden hvor alt hele tiden går hurtigere og vi stresser rundt på diverse digitale platforme, kan det somme tider være rart at hive stikket ud og koble helt fra. Derfor sætter Silkefoto nu fokus på det analoge fotografi.


Det digitale fotografi har i mange år været det naturlige valg i foto-verdenen. Hos Silkefoto, det tidligere Click Silkeborg, har man dog nu som supplement til det digitale, reintroduceret en anden og mere filosofisk tilgang til fotomediet: Det analoge foto. I fremtiden vil man derfor, når man træder ind ad døren i den lokale fotobutik, blive mødt af et team med et helt nyt fokus: Fotovelvære.


I foråret udvidede Silkefoto sortimentet af film og begyndte at sælge brugte analog-kameraer. Nu tager de endnu et skridt og er gået sammen med de lokale Youtube drenge fra Noisefilm for at sætte yderligere fokus på emnet.


Charme og et helt specielt look. Analogfotografering passer godt til en tid hvor vinylplader og gamle, manuelle processer har gjort comeback. I dag vælger de fleste simpelthen kvalitet frem for kvantitet. Oplevelsen er kommet i fokus på en anden måde og det handler mere om følelsen end om hvor langt vi kan strække den enkelte krone.
”Forventningens glæde ved at aflevere en film til fremkaldelse og ikke vide præcist hvad der kommer ud af den, er til at tage og føle på. Det er lidt som juleaften. Den følelse får du ikke med et digitalkamera, hvor billedet er klar med det samme,” forklarer Martin Jensen, ejer af Silkefoto.
Kvaliteten i de gamle analogkameraer er desuden fuldt på højde med moderne digitale kameraer. Derfor kan der i visse tilfælde sagtens argumenteres for fordelene ved at købe film i stedet for megapixels.


”Billeder fremkaldt fra negativer har et helt specielt look. Der er en charme ved et analogt foto, som kun kan opnås på den måde. Derfor handler det om at vælge det rigtige medie til den rigtige situation”, forklarer Martin Jensen.


Det er to lokale drenge, Nick Dehn og Paw Friis, der står bag Youtube-kanalen Noisefilm. De har fokus på analoge kameraer og fotografiets kunst, tests af forskellige film og kameraer og på hvordan man kan bruge analog film i en moderne verden. Deres videoer tager udgangspunkt i deres egne oplevelser, hyggen og den gode stemning.


”Som analogfotograf er det slut med at klikke 10 skud af i sekundet. Du er tvunget til at tænke over, hvordan du bruger dine max 36 skud - Ét ad gangen. Det giver en bevidsthed og tilstedeværelse for fotografen, som det digitale setup slet ikke kan hamle op med,” fortæller Paw Friis fra Noisefilm.
Kaffe, rundstykker og en lille øl. For at sætte fokus på det analoge billede, inviterer Noisefilm og Silkefoto alle interesserede til analogt meet-up lørdag d. 30. juni kl. 10:00 til 14:00. Det eneste krav der er for at være med, er at man medbringer et analogt kamera.


”Vi mødes kl. 10 til en kop kaffe og et rundstykke. Derefter giver vi de fremmødte en 135 mm. film de kan sætte i deres kamera, og så kan de sammen med drengene fra Noisefilm begive sig ud i det Riverboat-fyldte Silkeborg. Kl. 13 mødes vi her i butikken igen, filmene bliver afleveret og man får en øl til gengæld.”, fortæller Martin Jensen.


Så find det gamle kamera frem fra gemmerne eller gå på jagt på loppemarkedet og genoplev glæden ved det analoge billede.


For mere information, kontakt: Martin Jensen, SilkeFoto 86804142 / info@silkefoto.dk

photography
Nearby hotels and apartments
SilkeFoto
Tværgade 6, Silkeborg, 8600, Denmark
SilkeFoto
Tværgade 6, Silkeborg, 8600, Denmark